MELODISK ANALYSE

 

Overordnet kan en melodisk analyse bestŒ af f¿lgende elementer:

-        melodisk opbygning: fraser, gentagelser, sekvenser etc.

-        fraseopbygning: line¾r, cyklisk, centraltone?

-        rytmik: karakteristiske motiver

-        tonemateriale & skala: dur, mol, blues, pentaton, modalt ..?

 

Opbygning

NŒr du skal analysere en melodi skal du f¿rst se pŒ dens formale opbygning:

1)   I hvilke afdelinger falder de melodiske fraser?

Vores eksempelmelodi er ÓEn s¿mand har sin enegangÓ - den falder i 4 fraser ‡ 4 takter – formen er AABA. Hvorfor to A-stykker f¿rst? Pga gentagelsestegnet.

 

L¾g m¾rke til at optakten (den f¿rste 8.del) h¿rer med til frasen.

 

GŒ derefter n¿jere ind i de enkelte fraser og karakteriser dem, og se hvad de n¿jere bestŒr af:

2)   Er der gentagelser, motiver, sekvenser?

3)   fraseopbygning

4)   rytmik & motiver

 

A

 

Her finder vi f¿rst det gennemgŒende rytmiske motiv:          

der faktisk kan koges ned til blot en ubetonet 8.del + fjerdedel.

Dette motiv gennemsyrer hele melodien, sŒvel A som B.

 

Melodien i A kan ydermere opdeles i tre dele: to sekvenser + en afslutning, a1, a2 & a3:

 

sekvens: a2 er flyttet en terts ned i forhold til a1 – parallelforskudt -  selvom den ikke er en helt 'ren' sekvens da starttonen ikke er flyttet ned ogsŒ; men n¾sten.

 

fraseopbygning: hele frasen er line¾r, faldende fra kvinten til grundtonen (ja den r¿r lige ledetonen). Den er ydermere opbygget af akkordbrydninger.

 

tonemateriale: D-dur skalaen mellem kvint og grundtone.

 

 

B

 

Frase B benytter samme rytmiske motiv som A, men er sv¾rere at inddele i mindre dele - mŒske i to, men den kan ligesŒvel ses som en lang frase.

 

 

fraseopbygning: frasen er line¾r i bueform, mest tydeligt hvis den ses som b1 + b2, som hver er en bue op til en h¿jtone og ned igen.

 

B har de st¿rste melodiske bev¾gelser – den bestŒr af skalabev¾gelse + spring – altsŒ meget forskellig fra A – hvilket ikke er m¾rkeligt da B-stykkets funktion i en AABA-form netop er at danne kontrast og afveksling til A-stykket.

 

b1 springer op til sangens absolutte h¿jtone – oktaven d – og har ligeledes sangens st¿rste ambitus (omfang): fra e-d, altsŒ en septim. Den har ogsŒ sangens voldsomste spring – seksten fra terts til oktav.

b2 kommer kun op til ledetonen c# og ender pŒ kvinten, og har langt mere skalabev¾gelse og mindre spring.

 

tonemateriale: stadig D-dur, men fra sekund til oktav.

 

Sammenfattende kan man sige at B-stykket netop udviser den kontrast man mŒ forvente, at b1 udg¿r sangens absolutte h¿jdepunkter mht ekspressivitet: sangens st¿rste spring og dens absolutte h¿jtone.

B-stykket er samtidig uafsluttende idet det ender pŒ kvinten, og leder sŒdan godt videre til A-stykkets afsluttende benkendte univers der leder os hjem til grundtonen igen.

 

.......................

 

Generelt om melodisk analyse:

 

line¾re fraser – altsŒ retningsbestemte – er enten stigende eller faldende; evt. stigende op til en h¿jtone og dern¾st ned igen. Fraser i bueform g¿r netop det.

 

cykliske fraser – er orienteret om en centraltone, der godt kan fraviges, men som man hele tiden vender tilbage til. mange Beatlesmelodier er sŒdan udformet, f.eks. verset i Help!

 

motiver – kan bestŒ af repetition, altsŒ gentagelse, ofte med variation. Der kan v¾re sŒvel rytmiske som melodiske motiver.

 

tonemateriale – er interessant, specielt hvis der er forskelle i de forskellige formled. Der er der ikke n¿dvendigvis, og sŒ mŒ man blot beskrive det tonale materiale generelt.

Der kan godt forekomme modulationer, i et B-stykke f.eks., og det vil give sig udtryk i l¿se fortegn.

Det er ogsŒ interessant pŒ hvilke toner fraserne har deres hvilepunkter (sluttoner oftest) og h¿jdepunkter (=h¿jtone). Ambitus betegner omfanget og er is¾r interessant nŒr der er store forskelle mellem de enkelte fraser.

 

forminddeling er vigtig – husk at de fleste fraser med fordel kan underinddeles i mindre bidder.

 

print! hent printvenlig version [pdf]

 

 

ng 20.04.07